Salsa for Sjov

Undervisning i Salsa i Aarhus

Ekstra salsahold med start d. 16. april

Hos Salsa for Sjov starter vi et ekstra hold i salsa d. 16 april 2024. Holdet hedder “Improvers” og er egnet til dem, der tidligere har danset på et salsabegynderhold eller lign. Det er både muligt at tilmelde sig alene og i par. Hvis du har spørgsmål til tilmelding mv., kan du stille spørgsmål via mail til bagge2109@gmail.com.

 

Improvers i Salsa Forår 2024

Sæsonstart: d. 16. april 2024 (6 gange)

Tidspunkt: tirsdage kl. 17-17.50

Sted: Beboernes Hus, Sølystgade 30, Aarhus C

Pris: 300.- pr. person

Tilmelding: via mobilepay til 148864

Skriv navn(e), telefonnummer og holdnavn (“improvers”) ved tilmelding

…når du har overført, er du automatisk tilmeldt holdet. Læs mere nedenfor i afsnittet: “om tilmelding til vores salsahold”.

 

*

Om tilmelding til vores salsahold:

Tilmelding foregår via mobilepay til 148864. Din tilmelding er gået igennem, når du har betalt. Derefter skal du blot møde op til sæsonstart. Hold derfor gerne øje med vores hjemmeside og facebookside for løbende informationer om din sæsonstart.

Når du tilmelder dig, bedes du skrive du navn(e), tlf-nummer og holdnavn (fx “improvers”) i kommentarfeltet i Mobilepay. Det er både muligt at tilmelde sig alene og i par. Hold dog øje med, om holdet er udsolgt, hvilket vil fremgå i beskrivelsen af det pågældende hold. Såfremt vi på holdet får skæv kønsfordeling, afmelder og refunderer vi ud fra senest tilmeldte på holdet.

Skriv en mail til bagge2109@gmail.com, hvis du har spørgsmål til tilmelding.

 

*

Om vores undervisning i salsa:

Hos Salsa for Sjov vægter vi det sociale ved dansen tungt. Det skal være sjovt at danse salsa, og på holdene tilstræber vi derfor at opbygge et stærkt fællesskab med plads til alle. Det sociale formål afspejles ved, at vi i vores undervisning skifter partnere undervejs og ved, at vi indimellem danser “fællesdanse”, hvor alle er med i samme dans. Derudover holder vi løbende sociale arrangementer, såsom julesalsa, Salsa i Domen mv. Det er med andre ord vores klare mål, at vores elever ikke blot bliver dygtige til salsa, men at de også samtidig får en masse gode og sjove sociale oplevelser med Salsa for Sjov undervejs.

 

*

Regler og vilkår ved tilmelding:

*Tilmelding er personlig, og vi refunderer ikke tilmeldinger.

 

Next Post

Previous Post

© 2024 Salsa for Sjov

Theme by Anders Norén